Skånsom og effektiv behandling
Rygning, the, kaffe og farvestoffer i vores fødevarer kan misfarve vores tænder. Tænder der har været udsat for et traume kan ligeledes blive mørke og misfarvede.
Blegning af tænder kan foregå internt og eksternt, på klinikken eller i hjemmet.
Nogle misfarvninger kan fjernes ved blegning, mens andre slet ikke påvirkes af blegemidlet.
Blegning af tænder kan være en skånsom behandling, når den udføres under de rette forhold og indikationer. Men man skal passe rigtig godt på tandemaljen, og det er derfor vigtigt, at en tandlæge vurderer, om en blegning er mulig – altså om misfarvningen skyldes, at der er trængt farvestoffer ind, og om emaljen kan tåle behandlingen.